Brain Food lukker og siger TAK for denne gang

Det er med et vist vemod, at vi her meddeler, at vi lukker Brain Food. Brain Food startede som en idé om at skabe et nyt og uafhængigt netmedie for unge voksne mellem 17-30 år med kritisk journalistik inden for samfundet, kulturen og videnskaben. Det er i blevet til ét år med meget god journalistik om nogle af de vigtigste emner i vores samtid. Brain Food er resultatet af flere års journalistisk arbejde sammen med 70 unge journalister og indholdsskabere. Vi har sat fokus på EU, tendenser og strømninger i kultur og viden, medier og magt. Vi har mødt nogle af fremtidens mediehåb og uden tvivl nogle journalister, vi kommer til at se mere til.

 

Beslutningen om at lukke Brain Food skyldes, at vi aldrig har haft det som vores vision at drive et medie baseret på frivillige kræfter og puljemidler, men derimod at finde en bæredygtig forretningsmodel. Det arbejder fortsætter med uformindsket styrke – men tilbage ved tegnebrættet og ude i forskellige produktionsmiljøer i hele Danmark. Vi tror nemlig stadig på, at der er et behov for et alternativ til de eksisterende medier. Et medie, der tager unge seriøst som samfundsborgere, og leverer journalistik, der kan kvalificere den demokratiske deltagelse med udgangspunkt i et tidssvarende verdensbillede.

 

Der gemmer sig dog en god nyhed i denne udmelding, som er, at FELT – vores kulturmagasin – fortsætter med at udgive journalistik om det kulturelle felt. Det bliver med Christian Skov Nørgaard som ny chefredaktør og med en dygtig redaktion i ryggen. Der vil være fokus på nyskabelse og undersøgelse af genrer. Hop over på FELT’s side her på Facebook, hvis du vil følge kulturen.

 

https://www.facebook.com/kulturfelt/

 

Den største tak skal lyde til de 70 mennesker, som i løbet af de sidste 4 år har gjort det muligt. Uden jer intet Brain Food og uden jer, havde vi ikke drevet det så langt. At vi har haft mulighed for at arbejde sammen med jer, har gjort os sikre på, at vi kun lige er begyndt. Vi synes, at I er nogle af de mest inspirerende, ambitiøse og demokratisk awesome mennesker, vi har mødt. Det har været en udpræget fornøjelse!

 

Og til jer der har fulgt med og læst, lyttet, set og oplevet vores arbejde, tak for tilliden, det glemmer vi aldrig.

 

Tak for nu og på gensyn

På vegne af Brain Food

Tobias Ankjær Jeppesen og Mathias Lund Schjøtz

Skriv et svar