For dum til kapitalisme?

(Einfach / 07.05.2015)

Nærværende udgave af Einfach diskuterer konkurrencestat og nødvendighedens politik, når vi spørger, om vi danskere er for dumme til at forstå og diskutere samfundsøkonomiske forhold?

 

Vi lever i en globaliseret verden, og det påvirker os dagligt på godt og ondt. Øget samhandel, teknologisk udvikling og en multipolær verdensorden. For staten Danmark betyder det helt konkret, at resten af verdens ageren påvirker, hvad der sker herhjemme.
Men er globaliseringen blevet en undskyldning for at føre en bestemt form for politik?

 

Vi må omstille velfærdssamfundet eller give afkald på det, lyder det fra store dele af det politiske establishment. Men er vores politikere virkelig låst på hænder og fødder af udefrakommende forhold, regnemodeller, fremskrivninger og statistik? Og kan det egentlig lade sig gøre at have en demokratisk samtale om samfundsøkonomi?

 

Vi har inviteret lektor i filosofi og økonomi på Copenhagen Business School, Ole Bjerg, og forhenværende medlem af Folketinget og flittig samfundsdebattør, Preben Wilhjelm, i studiet til en snak om alternative økonomiske forståelser og systemkritik. Vi har desuden snakket med Ph.D. i politisk teori, Malte Frøslee Ibsen, og sendt to reporterer ud i felten for at finde ud af, hvem der laver vores penge.

 

Vært: Anders Lundager Madsen
Tilrettelæggelse: Asger Aarup Hansen og Pelle Hegelund

 

Einfach er powered by Hindenburg Journalist Pro

1024x400 Hindenburg systems

 

hindenburg.com

Skriv et svar