Rhetorical News #2 – Ebrahim Said

Andet afsnit af Rhetorical News er på gaden. I denne uge handler det, ikke overraskende, om Ebrahim Saids debatindlæg i Weekendavisen: "Kvindens ansvar".

(Rhetorical News / 30.10.2015)

Sofie Tofte giver dig den retoriske analyse af argumenternes konsistens.

Redaktion: Sofie Tofte og Anita Østergaard Sørensen.

2 svar til “Rhetorical News #2 – Ebrahim Said”

  1. Jeg syns ikke jeres holdning er så objektiv, alligevel lad mig sige det på min måde. Hvis man bevist glemmer sin cykel, og en forbigående stjæler den, er det så din skyld eller den forbigåendes skyld. Den forbigående skulle ikke ha’ stjålet din cykel selvfølge ik’ det ulovligt, men kunne du ha’ forhindret det?

  2. Hej Syd,

    Tak for din kommentar.

    Måske kan vores holdning forekomme mindre objektiv, men den bunder i en nærlæsende analyse af Saids debatindlæg, hvor der blev præsenteret nogle meget unuancerede og til tider absurde pointer, og de pointer præsenterede vi også med en knivspids ironi, dér hvor det var passende.

    Hele vores anfægtning af debatindlægget bunder i, hvordan Said formår at dreje hele problemstillingen til, at det er kvinden der aktivt handler, når hun enten vælger at lade sig appellere til voldtægtmænd eller ej, og det er netop denne ‘agency’ eller handlemulighed om man vil, som Said tildeler kvinden, som vi mener er absurd – for den der handler, eller gerningsmanden med andre ord, er jo voldtægtsmanden, ikke kvinden. Det er jo, må man huske på, Saids retorik omkring emnet, som vi anfægter i Rhetorical News, og den er her unuanceret og alt for forsimplet mener vi.

    Hvorvidt man kunne have undgået at få stjålet sin cykel hvis man havde låst den eller undgået voldtægt, hvis man havde været iført flyverdragt, bliver derfor, mener vi med al respekt, et irrelevant spørgsmål når det kommer til, hvor ansvaret for forbrydelsen skal placeres – det skal altid placeres fuldt ud hos gerningsmanden. Måske det kunne være blevet undgået, det vil man jo aldrig finde ud af når skaden er sket, eller hvordan man kunne have undgået det, når man tager med i betragtning, at kvinder i sommerkjoler og kvinder dækket til i regntøj og gummistøvler begge kan blive udsat for voldtægt. I sidste ende er det derfor ikke dét, der er det altafgørende når det handler om voldtægt.

    I vores optik mener vi derfor ikke, at der findes gyldige argumenter for, at kvinder nogensinde kan “bede” om at blive voldtaget fx i kraft af deres påklædning og det er derfor problematisk, at ansvaret eller blot en del af ansvaret for en så forfærdelig forbrydelse bliver placeret hos kvinden.

    Vi håber vi får svaret på dit spørgsmål og forklaret nærmere, hvorfor vi har kommenteret på debatten på den måde vi har.

    De bedste hilsener,

    Anita @Rhetorical News

Skriv et svar